Denne artikel udspringer af konferencen “Hvorfor er det vigtigt at synge” som Den Jyske Sangskole afholdt i september 2010 i Aarhus med deltagere fra det danske sang- og undervisningsmiljø.
Konferencens workshops skabte idé-katalog til at fremme sangen i Danmark. At fremme sangen i Danmark kræver bedre samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, en indsats på folkeskoleområdet, og mod til at tænke i nye medier og muligheder samt nyt repertoire.
På konferencen blev det diskuteret:
- hvad der skal til for at fremme sangen i Danmark
- hvad der skal synges i fremtiden
- hvorfor vi har brug for en dansk sangskat
Konferencens fire workshop-grupper leverede hver deres bud på at møde sangens udfordringer i dag. Scroll ned og se de bud der kom op ved hver workshop.
WORKSHOP 1 – SATTE DEN DANSKE SANGSKAT TIL DEBAT
I dag har vi ikke bare én dansk sangskat, men flere
1) Hvorfor er en fælles dansk sangskat vigtig i år 2010, dvs. hvad er formålet?
– Hvis det er godt at synge, skal vi også have noget at synge sammen.
– Det er betydningsfuldt at have en samling af sange, som det giver mening for danskerne at mødes om.
2) Hvilken definition kan/bør gælde for den danske sangskat
– Der findes ikke én men flere forskellige sangskatte. Det vil sige forskellige samlinger af sange tilknyttet forskellige institutioner, f.eks. DGIs.
– Definitionen på den danske sangskat er en samling af sange det giver mening for danskere at synge – dvs. ikke kun danske sange. Og det er også formålet.
– Det giver også mening at udkrystallisere en kerne af sange, som det er godt for alle danskere at kunne synge: Et kernerepertoire som kan tjene som reference-ramme ved skolearrangementer, fællesmøder, fødselsdage eller begravelser.
– Det der kendetegner den danske sangskat er også at den ”rammer en form for dansk tone”: Der er nogle kulturelt bestemte måder at lave melodier på og nogle tekst-temaer der går igen.
3) Hvilke kriterier bør gælde for udvælgelse af sange til den fælles danske sangskat?– En poetisk og melodisk lødighed – det skal være kvalitet. Men det er også vigtigt, at sangene har folkelig gennemslagskraft.
WORKSHOP 2 – DISKUTEREDE MUSIKUNDERVISNING I FOLKESKOLEN
Seminarier med musikprofil og sang-samarbejde mellem skole, musikskole og kirke er vejen frem
1) Hvordan kan eksterne musikmiljøer inddrages i udviklingen af folkeskolens sangundervisning?
– Der er god fornuft i at folkeskole, musikskole og kirke samarbejder og sparrer omkring udvikling af (skole-)sangen i området. De landsdækkende organisationer kunne lave et oplæg til hvordan det kan føres ud i livet lokalt.
2) Hvilke af folkeskolens udfordringer kan løses lokalt på de enkelte skoler? Og hvilke kan løses centralt via udvikling af nye nationale kampagner og nye pædagogiske koncepter?
– Den nationale kampagne Syngelyst og lignende tiltag er gode, men musiklærerne har travlt, og der er ikke altid tid til at følge op på kampagnerne.
– Det ville være ideelt med et lokalt projekt der kunne kombinere sangaktiviteter med en markering af sangens betydning – og derved skabe politisk pression.
3) Hvilken uddannelse vil være optimal for musiklærere i folkeskolen? Og hvilken efteruddannelse?
– En løsning kunne være at oprette seminarier med musikprofil – kraftcentre hvor de musikinteresserede studerende kan mødes om deres faglighed, og hvor seminarierne kan tilbyde et attraktivt linjefags-tilbud. – Den nationale kampagne Syngelyst og lignende tiltag er gode, men musiklærerne har travlt, og der er ikke altid tid til at følge op på kampagnerne.– Det ville være ideelt med et lokalt projekt der kunne kombinere sangaktiviteter med en markering af sangens betydning – og derved skabe politisk pression.
WORKSHOP 3 – DISKUTEREDE SANGENS INFRASTRUKTUR
Sang- og musiklivet skal stå sammen om den fælles sag
1) Beskriv de oplagte fordele, som de enkelte led i sangens værdikæde vil opnå ved tættere dialog og bedre sammenhængende infrastruktur.
– Musiklivet er fragmenteret, men udgør stort potentiale i sin helhed
– Musiklivet kan lære noget af idrætslivet. Idrætten er bedre til at sætte dagsorden, blandt andet på grund af dens professionelle organisering.
– Der er mange danskere der i hverdagen har glæde af musikken, men i modsætningen til på idrætsområdet er der ikke tal på, hvor mange der har glæde af sang og musik, og det får området til at fremstå svagere udadtil.
– Både amatørmusiklivet og uddannelsesområdet kan opnå fordele ved en tættere dialog og en mere sammenhængende struktur.
2) Hvem bør – og vil – først og fremmest tage initiativ hertil? Hvilke barrierer, historiske som aktuelle, står eventuelt i vejen, og hvordan håndteres disse?
– Uddannelses-ledere fra musikskoler til konservatorier skal være bedre til at samarbejde, og amatørmusikorganisationerne kan også med fordel arbejde for et tættere samarbejde.
– Sang og musik bør ses samlet, og aktørerne indenfor sang og musik bør stå sammen for at styrke den fælles sag.
– Som udgangspunkt er det nødvendigt med en kortlægning af de mange aktører og interessenter indenfor sang og musik.
3) Vil lokale sang- eller musikråd kunne tilføre det lokale korarbejde merværdi? I så fald hvordan bør de organiseres?
– Man kunne f.eks. stille krav til kommunerne om at nedsætte lokale musikråd, der skal koordinere aktiviteterne i området, tildeles en pose penge og høres i musikpolitiske spørgsmål.
WORKSHOP 4 – SANGLIVETS NYE KONCEPTER
Begrebet korsang skal nytænkes, og de nye medier skal udnyttes
1) Hvad betyder det for fremtidig rekruttering og fastholdelse af sangelever og kormedlemmer, at musikinteressen i øget grad stimuleres via populærkultur og rollemodeller? Nævn gerne gode eksempler på landskendte rollemodeller for dansk sang.
– DRs Oline og Ramasjang er gode eksempler på nye medier der inddrager børnene og formidler musikken. For eksempel er musik-computerspillene og interaktionen på Olines hjemmeside med til at aktivere de helt små. Her kunne tænkes også en korvinkel ind fremover.
– Kor på YouTube er med til at formidle musikken.
– Facebook og sms er gode redskaber til at mobilisere korsangere og publikum.
– Også ”slow tv” som Søren Ryge eller Bonderøven vil være oplagte med en korvinkel, det er ikke kun X Factor og Talent der kan bruges til at sætte fokus på sang.
2) Hvordan skaber vi synergi mellem den folkelige sang og de nye mediekoncepter? Hvilke krav stiller det til hhv. sangaktører – kor, skoler, uddannelsesinstitutioner og organisationer m.m. – og hvilke ønsker skal stilles til medierne?
– Det handler ikke kun om mediekoncepter, men også om at nytænke korbegrebet og sangen i rummet. For eksempel kan et kor meget mere end at stå stille og synge i en halvmåne. Der skal skabes et mangfoldigt billede af korsangen, på den måde kan den også appellere bredere. – Korene skal placeres ude i nærmiljøerne og forpligte sig til udadvendt virksomhed. Korene skal komme ud af deres eget lukkede miljø, de skal række ud mod samfundet, og formidle deres musik og sangglæde.
– Korsangen skal være synlig og tilgængelig for dem, der f.eks. får vækket musikinteressen via medierne. Man skal selv prøve det at synge i kor for at blive ”vakt”, så det skal være nemt at få den mulighed.