Unge Stemmer

Unge Stemmer 2021
Projektkurset finder sted på Den Jyske Sangskole fra 18.-19. juni 2021. Årets tema er Korlederens ABC. Vi dykker ned i korlederens værktøjskasse og fokuserer på de grundlæggende elementer i korlederens arbejde. Unge Stemmer 2021 er en vitaminindsprøjtning til et korliv, der desværre lider under en uforudsigelig og omskiftelig verden, og står overfor udfordringer med at opretholde kontinuitet og koraktiviteter i forbindelse med corona-pandemien.
De to kursusdage vil bestå af praktiske workshops, spændende foredrag/oplæg og faciliterede dialoger mellem relevante paneldeltagere. Trods navnet ”Unge Stemmer” har vi i år fokus på, at kurset er for alle, der arbejder - eller ønsker at arbejde - med kor og korledelse.
Med inspiration fra sidste års store webinar-succes, vil kurset under Unge Stemmer 2021 blive suppleret af både webinarer og livestream. På den måde kan vi sikre kurset i en tid præget af Corona-restriktioner, og samtidig kan flere få et indblik i noget af den inspirerende viden, som oplægsholderne vil forkæle med på kurset.
Program
Under Unge Stemmer 2021 vil der være rig mulighed for at udvikle og udfordre dine egne sang- og korledelseskompetencer samtidig med, at du kan udveksle ideer og erfaringer med andre deltagere og oplægsholdere. Du kan downloade det fulde program HER
Deltagelse i projektkurset koster 1499,- og dette inkluderer:
- 8 spændende moduler med inspiration og konkrete værktøjer til din Korleder-værktøjskassen
- Overnatning på Hotel Eyde inkl. morgenmad
- Frokost og aftensmad lørdag
- Kaffe, frugt og kagebord fredag og lørdag
- Mulighed for at networke og erfaringsdele med andre korledere og kor-interesserede.
Desuden er der mulighed for at tilkøbe en lækker to-retters menu til fælles middag på Hotel Eyde fredag aften.
Det digitale spor
Unge Stemmer 2021 vil for første gang nogensinde indeholde et digitalt spor. Dette muliggør at korleder- og sanginteresserede kan deltage i nye webinarformater og livestreame udvalgte workshops. Det nye digitale spor er gratis, og er blevet udviklet som et resultat af erfaringerne fra Unge Stemmer 2020, der i sidste øjeblik måtte i laves om til et online webinar på grund af forårets corona-nedlukning.
Det digitale spor vil foregå som:
- Webinar 1 - i marts
- Webinar 2 - i maj
- Livestream - i juni
Webinarerne vil tage fat i overordnede supplerende tematikker og fungere som selvstændige moduler under temaet 'Korlederens ABC'. Det er muligt at deltage i kurset uafhængig af webinaret og omvendt.
Det koster ikke noget tilmelde sig eller deltage i webinarene. Tilmeld dig det digitale spor her.
Hvad er Unge Stemmer?
Unge Stemmer er et populært projektkursus der afvikles årligt på Den Jyske Sangskole. I 2021 er det 18. år i træk Unge stemmer afvikles, og i år er temaet Korlederens ABC der vil give deltagerne grundlæggende redskaber i korledelse til deres musikalske praksis og korlederværktøjskasse.
Skal man have en bestemt uddannelse eller et bestemt arbejde for at deltage i Unge Stemmer?
Nej, alle er velkomne. Vores deltagere er en herlig blanding af Sangpædagoger, folkeskolelærere, dirigenter for hhv. børne-, ungdoms- eller voksenkor, konservatorie-studerende i enten sang eller AM’er, organister, MGK-studerende m.fl.
Mange af deltagerne fremhæver det faglige netværk, som man får udbygget og styrket når man tilbringer en tid med kolleger og interessefæller fra hele landet.
Priser
Kursus m. overnatning i enkeltværelse 1499,-
Kursus m. overnatning i dobbeltværelse 1199,- (pr. person v. 2 personer)
Kursus u. overnatning 799,-
Tilvalg af fælles middag på Hotel Eyde (ekskl. drikkevarer) 299,-
Vi takker for støtten
Unge Stemmer 2021 takker for støtte fra:
- Herning Kommune
- Augustinus Fonden
- Toyota-Fonden
- Aage og Johanne Louis-Hansens Fond




DR Pigekoret åbnede Unge Stemmer 2016
Se uddrag af DR PigeKorets åbningskoncert i Herning Kirke med chefdirigent Phillip Faber:
Hold dig opdateret
Vi udsender løbende gode tilbud og nyheder om programmet. Ønsker du at komme på vores kontaktliste kan du tilmelde dig her: