Den Jyske Sangskole er netop gået med i et forskningsprojekt, som Aarhus Universitet gennemfører frem til 2022. Projektet skal klarlægge de nærmere årsager til, at børn som synger i børnekor synes at være langt mindre modtagelige overfor lus end deres jævnaldrende, som ikke synger i kor.

Korene på Den Jyske Sangskole er udvalgt til projektet, da de synger i kor hele to gange om ugen, og både sangerne i MidtVest Børnekor og forskolen for Herning Kirkes Drengekor medvirker, sammen med en kontrolgruppe af ikke-syngende børn.

For forskningsprojektet står Phd. stipendiat Ran Slirpa ved institut for bioscience ved Aarhus Universitet. Ifølge Rans teori kan overtonespektret fra mange børnestemmer, som synger samme frekvens samtidig, forårsage forandringer i stofskiftet hos almindelige hovedlus, så de enten stresses eller simpelthen bliver ufrugtbare. Den Jyske Sangskole glæder sig til at følge projektet, og håber at resultaterne kan føje endnu én til de mange andre gode grunde til at synge i børnekor.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.