Denne artikel udspringer af konferencen “Hvorfor er det vigtigt at synge” som blev afholdt i september 2010 i Aarhus med deltagere fra det danske sang- og undervisningsmiljø.
FÆLLESSANGEN KRÆVER NYTÆNKNING
Hvis fællessangen skal overleve, må vi ikke hænge fast i de gamle traditioner og det gamle repertoire, mener Henrik Marstal.
”Jeg tror ikke på, at fællessangs-kulturen som en statisk størrelse. Fællessangen forandrer sig, og vi er alle sammen med til at skabe den,” sagde han til konferencen.
At nedtone det nationale i fællessangs-kulturen og få både pop, rock og tyrkiske og arabiske sange med på fællessangs-repertoiret.
Det er et par af de opfordringer musiker, debattør og ph.d i Musikvidenskab, Henrik Marstal, kom med i sit oplæg om fællessangen i Danmark anno 2010 ved konferencen d. 20. september.
Her havde han sat fokus på fem teser og fordringer: Fem analyser af fællessangen situation i dag, og fem opfordringer til forbedringer til fremme af fællessangen.
Først og fremmest lagde han op til at nytænke fællessangs-kulturen:
”Mange har en forestilling om, at alt var bedre i gamle dage. Men jeg tror ikke på, at fællessangs-kulturen som en statisk størrelse. Folk bliver alarmerede over, at unge mennesker ikke kender de gamle sange, men det er jo fordi de ældre sange bliver erstattet af noget nyt. Der har hele tiden været sange der glider ud af Højskolesangbogen, og det er også sådan det skal være. Fællessangen forandrer sig, og vi er alle sammen med til at skabe den,” sagde Henrik Marstal.
Og musikdebattøren havde også flere forslag til, hvordan vi kan præge og fremme fællessangen fremover:
”Jeg synes stadig, at vi skal synge de danske sange, men vi lever i en globaliseret verden, så lad os nedtone det nationale i sangen – den kan være så meget andet end det. Lad os se sangene som regionale frem for nationale,”foreslog Henrik Marstal på konferencen.
”Jeg kan godt forstå, at unge i dag bliver mere tiltrukket af pop- og rock-sangene i fællessangs-repertoiret, så lad os få dem med i sangbøgerne – ligesom de nydanske kulturer, der findes i de arabiske og tyrkiske sange. Hvis fællessangen skal overleve, så skal vi ikke sidde og beklage dannelsestab og globalisering. Vi skal i stedet nytænke fællessangen, og lægge en strategi for, hvordan den kan bevares. Og den strategi mener jeg, skal fokusere mere på sangens rammer, og aktiviteten fællessang, end på en bestemt række gamle sange.”
5 TESER OG FORDRINGER PÅ KORTFORM:
Tese 1:
Fordring: Fællessangen har altid været under forandring. Derfor er en statisk forestilling om f.eks. kvalitet indenfor fællessang meningsløs.
Handling: Etablere mere dynamiske kvalitetskriterier og være mere åbne overfor hvad den gode fællessang kan være.
Tese 2:
Fordring: Den danske sangskat har i det 21. århundrede mistet sin funktion af nationbuilding, og begrundelserne for at fastholde denne funktion i en globaliseret verden er ved at falde bort.
Handling: Skabe en mere fleksibel anvendelse af fædrelandssangen og andre danske sange, sådan at sangskatten fortsat kan være et element i den danske selvforståelse uden at ”det danske” skal forstås ideologisk-politisk.
Tese 3:
Fordring: Fællessangskulturen udgør en unik kulturel praksis, som vi bør gøre hvad vi kan for at bevare. Udfordringen er at skabe en strategi for, hvordan, og hvorfor, denne praksis kan bevares op gennem det 21. århundrede.
Handling: Vi bør fokusere mere på rammerne og mindre på indholdet af fællessangskulturen. Det er ikke så vigtigt præcis hvilke sange der synges – det er vigtigere at vi bevarer selve kulturen omkring fællessang.
Tese 4:
Fordring: Fællessangen kan kun være en seriøs kulturbærer hvis den afspejler, modsvarer og udfordrer tidsånden.
Handling: Vi må arbejde for at brede opfattelsen af ”det danske” langt mere ud, så der f.eks. også er plads til det nydanske sang-repertoire. Vi skal også have bragt kvinderne mere på banen – Højskolesangbogen er domineret af mandlige komponister og tekstforfattere.
Tese 5:
Fordring: Fællessangen i dag har en lang række traditionsforkæmpere blandt sine forsvarere.
Handling: Vi må gøre op med det traditionsorienterede syn på fællessangskulturen.
De fem teser og fordringer stammer fra Henrik Marstals oplæg ved konferencen d. 20. september.
©Henrik Marstal.