To talentmiljøer for unge, klassiske sangere og musikere samarbejder om opførelsen af Duruflés Requiem. Musikerne kommer fra Danmarks Ungdomsensemble (DUEN), mens sangerne er fra Den Jyske Sangskole med henholdsvis Herning Kirkes Drengekor og MidtVest Pigekor. Korene og orkestret har igennem en årrække samarbejdet om at opføre enten Faurés Requiem eller Mozarts Requiem. Denne gang er det dog Duruflés Requiem, som er et af de sidste 100 års mest markante og dramatiske dødsmesser.

Durufles Requiem adskiller sig fra Mozarts- og Faures requiem ved at tage udgangspunkt i den katolske kirkes modale tonesprog, med musikalske rødder helt tilbage til den gregorianske sang. De tre værker er, med tonesproget fra tre forskellige århundreder, hver for sig musikalske højdepunkter, og bør omtales som kunstnerisk ligeværdige.

Tilsammen er de 110 unge talenter med en gennemsnitsalder på 17 år, som ledes af dirigent Morten Ryelund.

Koncerterne afholdes i forbindelse med allehelgensaften den 2. november i Struer Kirke og den 3. november i Herning Kirke.

 

Køb billetter til koncerten i Struer Kirke HER

Køb billetter til koncerten i Herning Kirke HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.