Ulrik Wilbek har besøgt Den Jyske Sangskole som del af sin research til en ny bog om talentudvikling.

Ligesom Team Danmark, bare med sang. Det har kunstnerisk leder Mads Bille sagt i mange år, når han skulle forklare sit og Den Jyske Sangskoles arbejde med udvikling af unge sangtalenter.

Ulrik Wilbek fremhæver netop Den Jyske Sangskole i sin nye bog “Talent”, som han har skrevet sammen med Claus Hansen, der er ungdomslandstræner og talentchef i Dansk Håndbold Forbund. De har valgt at vie et kapitel til Den Jyske Sangskole og der er ros til skolens stifter og kunstneriske leder Mads Bille.
Ulrik Wilbek skriver:
“Jeg har valgt at inddrage Den Jyske Sangskole i denne bog, fordi det i mine øjne er en ganske speciel skole, der udvikler og udklækker store sangtalenter, samtidig med at man på forskellig vis arbejder på at støtte og videreudvikle områdets skolesang og den folkelige sang. Og Den Jyske Sangskole har udviklet sig fra at være et lokalt talentcenter til et anerkendt og landskendt regionalt talentcenter”

Links til omtale at bogen Talent som udkom 14. april 2016:

AOH.DK: Ulrik Wilbek skamroser Bille og Sangskolen

TV-MidtVest: Wilbek med kontroversiel bog: Talenter skal møde modgang

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *