Denne artikel udspringer af konferencen “Hvorfor er det vigtigt at synge” som blev afholdt i september 2010 i Aarhus med deltagere fra det danske sang- og undervisningsmiljø.


INTERVIEW-UNDERSØGELSE PEGER PÅ FIRE UDFORDRINGER FOR DEN DANSKE SANG I DAG

En interview-undersøgelse blandt sanglivets aktører har afdækket hvad der rører sig i det danske sanglandskab netop nu. De store spørgsmål handler om den danske sangskat, folkeskolen, samarbejdet mellem de forskellige institutioner og aktører – og så handler det også om, hvordan sangen kan finde nye måder at slå igennem på i medierne

Op til Den Jyske Sangskoles konference 2010 havde Lars Stentoft, der har en bred baggrund som både slagtøjsspiller og kommunal kulturdirektør, foretaget en interview-undersøgelse blandt 13 nøglepersoner i det danske sanglandskab. De 13 repræsenterede de udøvende sangere, folke- og musikskolerne, musikuddannelserne, musiklivets foreninger og organisationer, det politiske niveau samt rækken af projekter med sang i fokus, som for eksempel DRs Syngelyst.
De mange interviews pegede overordnet set i samme retning: De store spørgsmål i det danske sanglandskab i dag handler om den danske sangskat, folkeskolen, manglende samarbejde mellem de forskellige institutioner og aktører – og så handler det også om, hvordan sangen kan finde nye rollemodeller og nye måder at slå igennem på i medierne. De fire områder er samtidig der hvor der skal sættes ind for at fremme sangen i Danmark –og de områder, som blev taget op ved konferencens workshops.


SANGSKAT TIL DEBAT

Temaet ”den danske sangskat” var gennemgående i de fleste interviews, fortalte Lars Stentoft ved konferencen. Sangskatten har mistet sin betydning for den almindelige dansker, og kan ikke længere defineres udelukkende ud fra Grundtvig og højskolesangbogen. Engang vidste alle danskere hvad ’den danske sangskat’ er. I dag er det et emne for debat.
”Diskussionen går på, hvordan den danske sangskat fremover skal defineres,”forklarede han:
”Er enhver sang, der har bidt sig fast i befolkningen, en del af den danske sangskat, eller skal der skelnes mellem den dagligdags brug af sangskatten og så den der undervises og holdes taler ud fra? Og hvordan vurderes sangenes kvalitet?”


FOLKESKOLEN SOM PROBLEMFELT

Også folkeskolen var et gennemgående tema i Lars Stentofts interview-runde.
”Folkeskolen bliver udpeget som den vigtigste enkeltfaktor i forhold til at bevare og fremme sangen i Danmark. Men i min undersøgelse blev der meldt om store udfordringer for musikken i folkeskolen,” fortalte han.
”Der er færre musiktimer end anbefalet, den politiske opmærksomhed er begrænset, og der kommer næppe flere driftsmidler til folkeskolen. Samtidig skal kompetenceniveauet løftes, så der f.eks. som minimum er én musiklærer på hver skole, der kan akkompagnere til fællessang.”
Men der er dog også lyspunkter indenfor folkeskolen. For eksempel at den generation, der er vokset op i musikskolerne, og derfor har udviklet musikevnerne fra barnsben, nu er på vej til at blive folkeskolelærere.

Og så var der masser af forslag til, hvordan musikundervisningen i folkeskolen kan få et løft gennem nye partnerskaber – og allerede har fået det: Sangens År og den efterfølgende Syngelyst-kampagne har sat gang i talrige sang-arrangementer landet over. Musikken i folkeskolen kan styrkes gennem et ligeværdigt samarbejde med musikskolerne og ved at udbygge profilskolerne. Og så er der også allerede igangsat projekter hvor sang- og musikpædagoger bliver tildelt en større rolle i folkeskolen gennem kompagnon-undervisning og konsulentarbejde.


SANG KRÆVER SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF INSTITUTIONER

Sangen savner samarbejde og sammenhæng. Det var en anden pointe i Lars Stentofts interview-rundtur blandt sanglivets aktører.
”Mange af de medvirkende pegede på, at det er nødvendigt at styrke samarbejdet mellem de forskellige musik- og uddannelsesinstitutioner,” forklarede han indledende.
”Der er hårdt brug for at sanglivet står sammen, både for at sikre den helt nødvendige værdi- og fødekæde, men også for at skabe politisk effekt.”
Hvis det står til de medvirkende i undersøgelsen, skal der skabes sammenhæng på flere niveauer: Både nationalt mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner, og lokalt mellem musikinstitutionerne i lokalområderne: Det kunne for eksempel ske ved at oprette lokale musikråd med en koordinerende funktion.
”Flere af de interviewede peger på, at sangens Danmark er tilfældigt og utilstrækkeligt organiseret, dårligt til at dokumentere sin værdi – og derfor mangler politisk gennemslagskraft,” forklarede Lars Stentoft.


KAN NYE TV-KONCEPTER OG MEDIER REDDE SANGEN?

X-Factor, Talent og alle de andre tv-udsendelser møder stor popularitet. Nu handler det om at finde ud af hvordan den popularitet kan bruges i sangens tjeneste. Sådan lyder endnu én af de store udfordringer for sanglivet netop nu – i følge Lars Stentofts undersøgelse.
”Nye medie- og kulturvaner viser, at musikinteresse efterhånden primært stimuleres via populærkultur og rollemodeller – og der kan i hvert fald være noget om, at de to faktorer har stor betydning, og at der er idé i at udnytte dem bedre til fordel for sang- og kormiljøerne, og den folkelige sang,” sagde han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *